Nyt emne til min menneske mørbrad

Da Xander sagde at han ville komme hurtigt hjem, smilede Amy svagt og nikkede. ”Tak,” svarede hun og gik hen i skabet, fandt både brød og ost frem igen. Hun kunne ikke forestille sig at det ville være sundt for Xander at tage på jagt, uden at have fået noget at spise først. Da hun havde stillet det hele på bordet, ligesom i går, dækkede hun pænt op med bestik og tallerkener igen, og trak så en stol ud til Xander, inden hun selv dumpede ned på en stol, og satte sig ind til bordet. ”Spis inden du tager afsted,” bad hun så med et lille smil, blot for at være sikker på at han ikke faldt om af udmattelse undervejs, eller sådan noget.

Xander satte sig på sin stol og trak i sine støvler og spændte sine bælter på. Han kunne slet ikke huske hvornår eller hvordan han havde taget dem af i går aftes, og han plejede heller ikke at samle dem pænt ovre i hjørnet, men plejede skam bare at smide dem a pokkers til, når han var træt og skulle i seng. Han havde skam godt ideen om, at hun havde puttet ham, men han kommeneterede det ikke.
"Hvad har du tænkt dig at lave?" Spurgte han, da han så at hun gik igang ude i køkkenet. Det måtte vel snart være begrænset hvad den pige kunne finde på, når hun var nybegynder.

”Forsøge på at gøre køkkenet rent,” svarede hun med en lille latter. Selvom hun gjorde sit bedste for at rydde op efter maden, var køkkenet stadigvæk lidt mere beskidt end hvad godt var. Da hun skar noget ost ud, og puttede det på brødet, lod hun blikket glide henover Xander, hvilket fik hende til at smile en lille smule. ”Og gøre et bad klar til dig, til når du kommer hjem,” tilføjede hun så også, for det første var et bad meget klogt, og for det andet lignede han én der trængte til at slappe grundigt af. Hun kunne godt varme noget vand, det ville være kogende når det kom i, men når han kom hjem, ville det bare være varmt.

Xander undrede sig lidt over at hun tog osten frem og nævnte noget med rengøring, men da han så fik en ostemad serveret, kunne det være ligemeget. Hun var kvinde, og måtte af denne ene grund, være i stand til at multitaske. Han skulle til at tage en bid af sin mad da hun nævnte ordet bad. Hvad mente hun dog med det? "Det behøver du ikke" Svarede han lidt protesterende. Han vidste, at så snart han var kommet hjem fra en dejlig hård tur ude i det fri, så ville han helst bare sidde og nyde sin sejrssved.

”Jeg lover at det ikke bliver slemt?” forsøgte hun, og sendte ham et lille smil. Hun ville faktisk gøre næsten hvad som helst for at få ham i bad, for han var ikke ligefrem vellugtende længere. Og hvis hun på nogen måde gentog.. man kunne vel næppe kalde det for succesen, men.. hvis hun gentog succesen fra i nat, så ville det være dejligt hvis han duftede bare en smule bedre, og knap så meget af sved og mad. ”Jeg skal oven i købet gøre dig fri for at stå og kigge på, lyder det ikke godt?” spurgte hun så drillende, og tog en bid mere af sin mad, med et smil.

"Jojo" Svarede han hurtigt, som om det nok ikke ville blive til noget alligevel. Han begyndte at spise, og tænkte på hvem af byens mænd han ville have med på sit hold. Det var altid vigtigt at man ikke var for mange, men man skulle heller ikke være for lidt. Han kiggede på hende og nød hver gang hun smilte. Det var lidt for sødt, at hun vimsede sådan om ham nu hvor at hun havde lært ham bedre at kende. Det med flasken og de dømmende bemærkelse fra i går var fortid nu. Han kunne tilgive hende for alt nu.

Da de begge havde spist, smilede Amy muntert, og stillede så tingene hen på køkkenbordet. ”Så, af sted, fang noget mad til os,” sagde hun til ham og blinkede med de brune øjne, idet hun gik hen til ham, og trak ham let på benene. Herefter puffede hun ham blidt hen til døren, og lo så. Hun følte sig lidt som én af de der trælse koner man hørte om, og morede sig lidt ved tanken. ”Pas på dig selv mens du er væk, og lad være med at glemme alt om mig i mellemtiden.” Hun rakte drillende tunge af ham, og hvilede to fingre på hans kind i et stille øjeblik, inden hun rystede på hovedet, puffede ham ud ad døren, for at lade ham gå.

Xander spiste op og smilte. Han rejste sig da og kiggede på hende. "Du kan da bare ikke vente med at få mig ud af døren?" Smilte han. Han tog det bestemt ikke som nogen fornærmelse, da hun var så sød og sjov mens hun sagde det. Mon hun egentlig ville blive imponeret af ham, hvis han fangede noget? Hvad skulle der egentlig til at imponere en kvinde, der havde levet hele sit liv i overdådighed.
Han opgav tanken lidt og gik hen til døren. "Jeg lader det ikke vare så længe. Måske til når solen er på vej ned" Svarede han så og åbnede døren. Dog ventede han på et lille farvel.

”Altså, ikke alt for længe”, grinede hun muntert, og kiggede på Xander. ”Vi ses,” kvidrede hun muntert, og kyssede ham blidt på den ene kind med en lille latter, inden hun puffede ham helt ud, og lukkede døren efter ham. Hun mindedes faktisk at det ligefrem var et syndrom at hun kunne lide ham, noget med kidnappere og den kidnappedes forhold. Nå, pyt skidt, de havde i det mindste hygget sig lidt her på det sidste, og det havde været rart. Tænk at man kunne blive kidnappet og så ligefrem have det godt sammen med kidnapperen. Der måtte være sindssyge i Amys familie.

Han mærkede et kys på sin kind, men nåede ikke at reagere før døren lukkedes foran ham. Han smilte helt varmt for sig selv og havde næsten lyst til at gå ind igen og kysse hende ordentligt. Han sukkede dog af sine egne tanker og tvang sig selv til at finde hen til dragernes folde, og uden at lægge mærke til Darla, der havde luret ud fra sit vindue længere henne. Darla trådte ud af døren, kiggede efter ham indtil han var helt væk, og bevægede sig hen mod Xanders hjem. Hun var ikke glad for det hun så.

Da Xander var forsvundet ud af døren, lo Amy muntert for sig selv, og stillede sig med ryggen op ad døren i et øjeblik, blot for lige at nyde det øjeblik det så hastigt var endt. Hun kunne måske helt vænne sig til det her, til Xander. Muntert rystede hun på hovedet, og gik så hen til køkkenbordet og begyndte at rydde tingene ad vejen. Da det hurtigt var ordnet og tingene var stillet på plads, tog hun en klud og fugtede den i noget vand, mens hun begyndte at tørre spisebordet af med et smil. Hun nynnede muntert, og havde på fornemmelsen at i dag ville blive helt god. Morgenvækningen kunne måske forbedres, hun ville sikkert have et blåt mærke senere i dag.